En drøm ..

Eller måske nærmere et mareridt ..

En smerte , så sønderrivende at en menneske ikke burde kunne føle det , uden at dø .. Mentalt i hverfald ..
Jeg bliver ved med at prøve at overbevise mig selv om , at det bare er en drøm, eller et dårligt mareridt , for jeg har ikke lyst til at se i øjnene , at det stadig , efter så lang tid er virkelighed ..
Jeg citerer noget jeg læste i en bog; "Det føltes som om en uendelig trækkraft slæber mig hen over modgående , konstante , uslebne - dog skarpe - barberblade " , der fortsætter i en uendelighed , udover når jeg på mirakuløs vis , til tider får tankerne et andet sted hen ..
Jeg hader det .. Jeg hader duften , følelsen , fornemmelsen af tilstedeværelse .. Jeg hader nærværet , der bare desværre i øjeblikket ikke kan undgås fuldstændigt .. På den anden side bliver jeg draget .. Draget af den uendelige barberblads tiltrækningskraft , draget af trangen til at slå , sparke , skubbe , bide - bide fordi det vil skabe et nærvær jeg ellers ikke vil opleve nogensinde igen ( det er den eneste forklaring jeg har på at have en ubeskrivelig lyst til at sætte tænderne i , så hårdt at jeg ikke ville ku slippe igen ) , - og ikke mindst hade , men samtidig elske .. Ubetinget .. Fordi jeg føler at det uundgåeligt .. Fordi jeg har en fornemmelse af at det aldrig stopper , på trods af at tiden er gået , og tingene er forandret .. En fornemmelse der kun gør barberbladene skarpere ..
Hvorfor går jeg ikke bare den anden vej ? Når ja , fordi jeg er en stor idiot ..
Eller måske fordi jeg er offer for en af de mest bindende forbandelser nogensinde ..?
Nej .. - Jeg er en stor idiot ..
Jeg kunne gå ..
Men .. Det føltes underligt at sige det , fordi jeg i forvejen har meget at gøre med myter og historier om vampyrer osv , men ..
Jeg kan smage det .. Jeg kan lugte det , og føle det , selvom det er så mange meter væk fra mig .. Erindringen om det , må åbenbart være uendelig stærk i mit sind ..

Smagen .. Det dejligste jeg nogensinde har smagt .. En berusende følelse , der gør mig hovedkuls bare ved tanken ..
Duften .. En duft der forfølger mig i mine drømme , som straks vender alt til et konstant mareridt , der ikke tager hensyn til at jeg vågner .. En duft jeg kan dufte bare jeg lukker øjnene ..

Sukkersødt .. Det er det rigtige ord for det her ..
Sukkersødt sødsuppepladder ..
Pis mig i øret !
Hvorfor skal jeg forbandes med den her hæslighed !?
Hvorfor skal jeg forbandes med så stor en sorg , at den ikke er til at bære ?!
Alt for længe har jeg lidt under det , alt for længe stod jeg model til for meget ..
Alt for længe har jeg elsket , og alt for længe har jeg lidt ..
Men jeg ønsker jo ikke det skal stoppe ?
Jeg ønsker jo ikke at føle mindre ..
Men jeg har brug for det .
Jeg har brug for at kunne gå i fred for mine tanker , ligeså snart færten nærmer sig igen ..
For fanden !

Hmm .. Min bedre halvdel siger , at det ikke er dét jeg lider over .. Men dét der fulgte med ..
Men hvordan kan jeg være sikker på , at det ikke kun følger med dér ..


Hvis jeg bare kunne få lov at røre .. Èn gang , uden at føle smerte .. Så ville jeg være lykkelig .. I hvert fald i et par minutter ..


Jeg har aldrig rigtig sagt noget om hvordan jeg virkelig havde det med det her ..
jeg tænkte at jeg ville dulme mine åndssvage , latterlige , sukkersøde lortesorger alene , fordi jeg véd , at ingen kan hjælpe mig med det udover mig selv .. Og det er heller ikke et råb om hjælp , men måske nærmere , en fortælling .. Jeg ønsker ikke at nogen skal gøre noget , eller sige noget .. Jeg ønsker bare at folk forstår .. At jeg selv forstår ..


Det er slut nu ..
Jeg ville ønske det var i stand til at ku ha fortsat ..
Men jeg har elsket , alt for længe nu ..